Stress symptomer ved arbejdsrelateret stress

Stress symptomer ved arbejdsrelateret stress kommer ofte snigende, så den der er belastet at kontroltab opdager det for sent, bryder sammen på arbejdet en dag bliver sygemeldt dagen efter.

Kortisolet og adrenalinen gør at vi bliver lidt bedøvede og prøver på at klare opgaven, for på den måde at genvinde kontrol med den arbejdsrelaterede stress.

Stresssymptomer udvikler sig langsomt over tid. Det starter med milde symptomer, som det kan være nemt at overse, hvis der er plejer at være raskhed, fin præstations evne og ønske om at klare arbejdet godt.

Forventning om, at det der kommer af sig selv, nok også går væk af sig selv, er almindelig. Det sker bare ikke, med mindre overbelastningen stoppes.

1) Milde stress symptomer ved arbejdsrelateret stress

Lidt indre uro, urolig søvn et par dage, tics, kortere lunte på job og hjemme, lidt smerter i hoved, mave eller muskler, tendens til forkølelse eller let maveinfektion.

2) Mellem symptomer ved arbejdsrelateret stress

Øgning i intensitet af de milde symptomer, øget forbrug af stimulanser så som alkohol, tobak eller sukker, udeladelse af opbyggende rutiner som motion, sunde måltider, meditation, fravalg af opbyggende sociale tilbud, koncentrations- og hukommelsesbesvær, selvværdet kan reduceres og bekymringer stige.

Der kan være ulyst til at køre på arbejde om morgenen. Mere ængstelse og en følelse af at være ked af det, uden at vide hvorfor. Fritiden inddrages for at forsøge at klare opgaverne.

3) Svære symptomer ved arbejdsrelateret stress

Øgning i intensitet af mellem symptomer som kan være mangeartede:

  • Kvalme og opkastninger når arbejdet kalder
  • depression
  • angst
  • smerter
  • lammelse hvor kroppen siger stop
  • hukommelse og koncentrationsevne er helt væk
  • fritid og nat inddrages til at løse arbejdsopgaver
  • minimal eller ingen søvn
  • konstant uro
  • nervesystemet kører selv
  • overbelastningen kører videre efter sygemelding
  • lavt selvværd
  • skam og endeløse bekymringer

4) Langvarig stress

Risikoen for at opleve langvarig stress forøges jo sværere stress symptomer man oplever. Typisk har man brugt lang tid på at opbygge svære stress symptomer ved arbejdsrelateret stress. De fleste mennesker kan godt lide deres arbejde, de kæmper og holder ud for at klare opgaverne så godt som muligt og for at genvinde oplevelsen af overblik og kontrol.

Man kan sammenligne det med frøen, der sidder i en spand vand, som varmes langsomt op, den bliver siddende til den bliver kogt. Hvorimod frøen, der smides ned i en spand med varmt vand, springer op igen med det samme.

Jo kraftigere symptomer, der er opbygget under arbejdsrelateret stress, jo længere tid tager det at genfinde ressourcer og genetablere oplevelsen af kontrol. Langvarig stress kræver således en tålmodighed, som mange med et stress belastet nervesystem ikke har, hvilket kan gøre heling fra langvarig stress ekstra langsommelig.

Er den stressede desuden fuld af skam og selvbebrejdelser, fordi vedkommende er blevet syg, er det med til at forsinke restitution yderligere.

Behandling af (arbejdsrelateret) stress

Behandlingen af arbejdsrelateret stress omfatter 3 vigtige dele.

1) Åbenhed i forbindelse med arbejdsrelateret stress

Vær åben om at du er overbelastet hos din leder, overfor venner og familie og involver læge m.fl. ud fra hvor hårdt du er ramt. Jo hurtigere du accepterer at du er overbelastet og blevet stress syg, jo hurtigere kan du få virksom hjælp. Åbenheden over for dine omgivelser hæmmer skyld og skam over at være afmægtig. Skyld og skam vil stå i vejen for at få virksom hjælp.

Når du fortæller din leder at du er overbelastet ved at blive syg af det, skal denne selvfølgelig reagere øjeblikkeligt med støtte og forståelse, sådan at du fritages for den arbejdsmæssige overbelastning.

2) Hvad er der gået galt?

Som det andet punkt i behandlingen af arbejdsrelateret stress skal du finde ud af, hvad der er gået galt og hvordan det er gået galt. Det er vigtigt for at lære af hændelsesforløbet, så at du bliver i stand til at styre uden om overbelastning i fremtiden. Der vil typisk være både arbejdsmæssige samt indre og ydre personlige årsager til at blive stresssyg, det er vigtigt at opdage og erkende alle væsentlige årsager hertil.

Det er ofte nødvendigt med en professionel hjælper til den del af processen.

Når du har erkendt de logiske og letforståelige årsager til at du er blevet stresssyg, på trods af at du bare har arbejdet for at klare dit job og dit liv godt, vil skam og skyld naturligt dæmpe sig, og du vil få nemmere ved at opbygge med egenomsorg og bæredygtige rutiner.

Det er vigtigt at du bliver bedre til at modtage og give dig selv støtte, beskyttelse og grænser i det omfang som du har brug for det.

3) Opbyg et bæredygtigt liv efter stress

Under det tredje punkt kan du begynde at opbygge et bæredygtigt liv med de sårbarheder og ressourcer som du har med dig. Find ud hvordan du fastholder dine ressource bevarende rutiner, sådan at det bliver til disciplin i dit liv. Den del kan omhandle:

Er du ramt af arbejdsrelateret stress?

Har du oplevet dig selv eller en kollega blive ramt af arbejdsrelateret stress? Hvor det er tydeligt at trivsel, effektivitet og arbejdsglæde langsomt er blevet afløst af symptomer, utilstrækkelighedsfølelse og social tilbagetrækning, så kan der være grund til at læse nedenstående.

Arbejdsrelateret stress er et stort og omkostningsfyldt problem på mange offentlige såvel som private arbejdspladser. Især hvis medarbejdere bliver så belastede, at de bliver sygemeldt, medfølger betydelige menneskelige og økonomiske omkostninger for både arbejdsplads og medarbejder, som følge af arbejdsrelateret stress.

Hvad er stress?

Stress, herunder også arbejdsrelateret stress, kan defineres som kontroltab over tid. Når vi oplever tab af kontrol, i form af krav og udfordringer, udskiller hjernen øgede mængder af adrenalin og kortisol, så vi kropsligt kan klare belastningerne.

Kroppen tåler den slags belastninger kortvarigt til oplevelsen af kontrol er genetableret. Ved længerevarende stress belastninger, er der risiko for at udvikle sygdom.

På mange arbejdspladser, hvor man arbejder med andre mennesker, er der skåret ned på ressourcerne gennem de sidste mange år.

2% øget effektivitet fra år til år for at sikre at alle enheder præsterer optimalt, det betyder at enhederne skal løbe stærkere og stærkere fra år til år.

Dette pres på medarbejdere, især dem der arbejder med omsorg, undervisning og sundhed er med til at øge antallet af sygemeldingerne med arbejdsrelateret stress.

Det er blevet sværere at indfri egne arbejdsmæssige værdier, hvilket i sig selv, kan være en stor belastning. Det er også vanskeligere at have plads og overskud til livsbelastninger som dødsfald i familien, skilsmisse, flytninger, et sygt barn m.m. når man må kæmper for at følge med på arbejdspladsen.

  • Faste aftaler med leder på jobbet

  • Evne til at skifte job, hvis overbelastning fortsætter

  • Faste aftaler i familien

  • Motion som giver overskud

  • Kost og måltidsstruktur

  • Søvn og hvile

  • Meditation

  • Grænser herunder evne til at sige både ”ja” og ”nej”

  • Bevidsthed om milde stress symptomer. Hvad vil du reagere på i fremtiden?

  • Social aktivitet. Hvad? Hvor meget?

  • Relationer. Giver eller tager de energi?

  • Selvværd. Bygger du dit selvværd op?

  • Opmærksomhed på følelser. Fordi de fortæller hvordan du har det.

  • Beskyttelse og støtte. Kan du skaffe dig det?

  • Omsorg for dig selv og dine behov. Evner du det?

  • Evne til at være åben om sårbarheden. Kan du afvikle skyld og skam?

Listen er ikke komplet og vil være unikt sammensat for hver enkelt med arbejdsrelateret stress. Snak med en god og klog ven eller en dygtig terapeut om, hvordan du kommer sikkert videre fra arbejdsrelateret stress.

Jeg behandler arbejdsrelateret stress ved hjælp af Samtaleterapi. Læs mere om Samtaleterapi eller kontakt mig for en uforpligtende snak om dine muligheder.

Jens Jakob Grundvad