Psykoterapeut Jens Jakob Grundvad
Jeg har et princip om at alt kan siges tydeligt og med medfølelse, så budskabet giver kontakt til den anden.
”Det handler om mod, handling og vedholdenhed”.
Min motivation som psykoterapeut
Jeg er fascineret af de udviklingsmuligheder, som livet byder på, både i forhold til min egen udvikling og i forhold til mit professionelle virke med mennesker og organisationer. Deri ligger mit naturlige drive, som sikrer at jeg fortsat bliver bedre til det jeg gør.
Jeg er optaget af at samle ny viden inden for ledelse, terapi, filosofi og kommunikation. Ovenstående er en stor del af baggrunden for, at jeg har drevet selvstændig virksomhed siden 2008.
Jeg øver mig fortsat, i at blive bedre til lytte, og mere præcis til at kommunikere og være tydelig i mine budskaber.
Jeg har et princip om at alt kan siges tydeligt og med medfølelse, så budskabet giver kontakt til den anden. Det handler om mod, handling og vedholdenhed.
Jeg nyder mine opgaver med terapi, supervision, erhvervs coaching samt organisationsudvikling. Jeg formidler færdigheder til andre så de opnår et mere tilfredsstillende arbejdsliv, skærper deres personlige og faglige færdigheder samt styrker evnen til at bevare egne ressourcer, velvære, ro og vitalitet.
Jens Jakob åbnede døren til et trygt og tillidsfyldt rum, hvor vi oplevede, vi hurtigt orienterede os mere mod hinanden og blev bragt tættere sammen. Han hjalp os med hver især at tage ansvar for netop vores egen del og give den anden tid, plads og lov til at gøre det samme.
Vi blev gjort opmærksomme på hvordan små nuancer i vores indbyrdes kommunikation kan have stor betydning for om vi hjælper eller modarbejder hinanden. Han var desuden dygtig til at modtage og analysere, hvad vi fortalte, og han hjalp os med meget hurtigt at nå ind til sagens kerne.
Vi kan derfor varmt anbefale andre par at besøge Jens Jakob, hvis de har behov for at arbejde med problemer eller et ønske om at forebygge at de opstår.
Vision
Jeg har en vision om at være med til at løfte individet og fællesskabet til øget livskvalitet, virkekraft, glæde og taknemmelighed.
Min udvikling
Min egen mere bevidste udvikling startede da jeg var midt i 20èrne og min far døde. Jeg var glad for ham og han havde en afslutning på livet med for meget alkohol og social deroute. Jeg startede kort efter på fysioterapeutskolen.
Jeg erfarede snart, at udvikling kommer når jeg gør noget for det, og at personlig udvikling heldigvis oftest giver energi, indsigt og øget motivation. Jeg blev også far til to sønner mens jeg var i 20èrne og far til en datter da jeg var i fyrrene. For mig har børnene og forældreskabet været en konstant kilde til indsigt og nye erfaringer.
Jeg har lært at holde balancen i mit eget liv med mine sårbarheder og min stressfølsomhed. Jeg fik angst med mig ind i voksenlivet, og jeg har gennem årene lært at leve trygt og aktivt med det også.
I 2010 fik jeg konstateret diabetes 1, hvilket gjorde at jeg måtte smage min egen medicin i forhold til accept af en uønsket tilstand og tab af frihed. Først når jeg opnår accept og begynder at arbejde med accept som en fortløbende proces, kan jeg lære at leve sundt og balanceret med diabetes.
Jeg uddanner mig gennem hele livet, indtil videre. Jeg får løbende supervision og er i gang min anden psykoterapeutiske uddannelse. Det er for mig med til sikre at livet og fagligheden er båret af motivation, nysgerrighed og glæde.
Jens Jakob har gradvist og med respekt for mit tempo åbnet mine øjne op for sider af mig selv og livet, som jeg ikke anede eksisterede.
Mit liv nu
Jeg bor i Silkeborg sammen med min hustru og vores datter. Jeg er taknemmelig for at være far, ægtemand samt for mine venskaber. Jeg holder af at lave mad og supplere den med lidt avl fra haven.
Jeg har løbet i hele mit voksne liv. Når jeg løber, oplever jeg et kreativt flow og får mange ideer og erkendelser. Jeg spiller tennis, kort og wordfeud. Jeg elsker at læse og lære.
Det tilbyder jeg
Gennem Aktionspotentiale tilbyder jeg en bred palette som du kan læse mere om andre steder på hjemmesiden:
Man kan booke tid online og er der noget du er i tvivl om er du velkommen til at kontakte mig. Du finder alle informationer på kontaktsiden. Derudover blogger jeg om de ting inden for mit fag, der interesserer mig – læs mere på blog siden.
Uddannelser
- 1993: Fysioterapeut
hvorfra jeg har såvel et konkret fysisk som et kropsterapeutisk fagligt ståsted, hvor åndedræt, kropsholdning, muskelspænding og følelserne er vigtige pejlemærker. - 2002-04: Voksenunderviser Silkeborg seminarium
- 2010: NLP sundhedsterapeut
er en 4 års psykoterapeut uddannelse, hvori coaching, ernæring, og kropsterapi er integreret. Læs mere på Dansk NLP psykoterapeut hjemmeside. - 2019: Supervisor uddannelse ved Yes2Life – Akademiet for psykoterapi og coaching
Læs mere på Yes2Life. - 2020-2021: Naturterapeutuddannelse ved ViNatur i Svendborg
- 2023-2026: PBSP psykoterapeut

Terapeutisk træning
- 2001-: Kognitiv terapi, supervision, undervisning og teori
Jeg har deltaget i kognitiv praksis til grupper og individ omkring angst, depression, stress, lavt selvværd, traumer, alkoholmisbrug samt til relationelle og kommunikative udfordringer. Jeg har fra 2011-16 deltaget i kognitiv supervision. - Gestalt terapeutisk træning
ved Todd Burley fra Gatla Californien. Læs mere på www.gatla.org - 2010-: PBSP træning
PBSP træning fra 2010 – nu 30 timer om året. - 2008-: Superviserende udviklingsgruppe
deltagelse fra 2008. - 2004-: Filosofisk udviklingsgruppe
deltagelse fra 2004.
Erhvervserfaring
- 1993-2002: Fysioterapeut på Viborg sygehus 9 år
som en slags grunduddannelse i hvordan sygehus og menneske mødes, samt en opdagelse af hvor meget mere, der ofte er på spil end den konkrete sygdom, når vi indlægges på et sygehus. - 2002 – 2008: Fysioterapeut, underviser og coach, Trivsel Gruppen i Silkeborg
- 2011 – 2016: Psykoterapeut og misbrugsbehandler på Fængslet Kærshovedgård
- 2017-: Supervisor, psykoterapeut, naturterapeut og fysioterapeut i Syddjurs kommune. Jeg løser for tiden følgende opgaver:
- Sorggruppeforløb i et samarbejde mellem Folkekirken og Syddjurs kommune.
- Naturterapiforløb for borgere som oplever stress, ensomhed, angst og depression. Det foregår i et samarbejde mellem Dansk Jægerforbund, Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs kommune.
- 2008 – : Aktionspotentiale. Jeg arbejder med følgende opgaver:
- Supervision i offentlige og private virksomheder, altid i nært samarbejde med ledelsen af organisationen og virksomhedens værdier og vision.
- Leder- og organisationsudvikling med fokus på kommunikation, handlekraft, bæredygtigt arbejdsmiljø og det individuelle ansvar for at bevare egen energi, når man som leder eller medarbejder passer sit job. Herom samarbejder jeg med Hother Hennings ArosAdventure.dk
- Individuel personlig udvikling og terapi siden 1997. Jeg har en bred praktisk erfaring med at bistå mennesker med egne indre udfordringer og udfordringer i forhold til deres relationer. Jeg bruger alt det jeg har lært gennem tiden for at gøre terapien som enkel og letforståelig som muligt.
- Parterapi og har herved opnået solid praksiserfaring med at udvikle, afklare og understøtte kærlighedsforhold.
- STAFR er etableret i 2025, hvor jeg sammen med Hother Hennings og Niels Søndergaard laver lede- og organisationsudviklingsforløb i naturen. Vi afholder blandt andet et årligt forløb i Kruger Nationalpark i Sydafrika. Og vi laver lederudvikling på vandreture i Nationalpark Thy og Mols Bjerge. Læs mere på: www.stafr.eu
Dansk NLP Psykoterapeut Forening
Jeg er medlem af Dansk NLP Psykoterapeut Forening hvor jeg også sidder med i bestyrelsen. Dansk NLP Psykoterapeut Forening er en brancheforening der samler og registrere uddannede NLP Psykoterapeuter der opfylder foreningens uddannelseskrav.
Samtidig skal de leve op til Styrelsen for Patientsikkerhed, som er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet. Læs mere om foreningen på hjemmesiden https://dnlppf.dk/.
GENEREL INFORMATION
ÅBNINGSTIDER
Aktionspotentiale har åbent efter aftale. Jeg svarer på telefonbesked, mail og kontakt via Kontaktsiden inden for et døgn.

