Jobannoncer og robusthed
Jeg har læst en del jobannoncer gennem de seneste måneder, annoncer der relaterer sig til mine fag, som er fysioterapi, psykoterapi og undervisning. Næsten alle annoncer efterspørger en robust medarbejder. Det har fået mig til at overveje egen robusthed.
Jeg er blevet nødt til at blive mere bevidst om, hvor jeg selv ligger på robusthedskalaen fra 1-10. Jeg fornemmer at jeg helst skal ligge i den gode ende af skalaen måske mellem 7-10, hvis jeg ud fra min robusthed, skal være attraktiv for en virksomhed.
Helt ærligt så tror jeg ikke at jeg kan skubbe mig over 5 i grundlæggende robusthed.
Jeg har dog gennem min erfaring med fokus på mine grænser, min opøvede evne til tydelig og direkte kommunikation samt med egenomsorg i form af motion, mad og søvn tilegnet mig evnen til at være sund og produktiv på arbejdsmarkedet.
Det betyder at jeg i praksis kan argumentere for at være robust til 7-8 stykker på skalaen, måske jeg overvurderer egne robusthed på den måde, jeg ved det ikke.
Robusthed et personligt ansvar?
Det undrer mig, at robusthed kun adresseres som et personligt ansvar i jobannoncerne. Der står ofte noget om den gode arbejdsplads og det kollegiale samvær, man som ansøger skal falde ind i. Det virker som om, at nogle arbejdspladser er så pressede at nye medarbejdere ikke må blive syge eller være sårbare, det i sig selv er noget af et pres.
Der står ikke noget i jobannoncerne om hvordan virksomheden booster og beskytter medarbejdernes robusthed. Alle mennesker, lige meget hvor robuste de er, har en brudgrænse. Brudgrænsen nås i kraft af for stor mængde af opgaver og belastninger.
Nogle kan holde til meget arbejdspres, magtesløshedsfølelse og til ikke at leve op til egne værdier i lang tid, men der kommer en grænse på et tidspunkt. Jo mere robust og vedholdende individet er jo tydeligere grænse, når den så endelig nås, det vil sige værre stress, depression eller sygdom.
Stresssygemeldinger
Som samfund kommer vi ikke til at få færre stresssygemeldinger, så længe at robusthed kun er et personligt anliggende. Virksomheder må arbejde målrettet med udvikling kollektiv robusthed. Det er uværdigt at skulle lyve sine almenmenneskelige sårbarheder mindre end de er, for at komme i betragtning til et job. Se i øvrigt blogindlægget om arbejdsrelateret stress.
Mange mennesker i hjælpefagene har deres væsentligste ressourcer i sensitivitets- og omsorgskvaliteter. De har måske valgt fag, netop fordi disse kvaliteter er vigtige for dem, i deres arbejde med andre mennesker.
Arbejdspladserne burde fokusere på at opbygge og bevare robusthedskvaliteter i kollektivet såvel som for individet.
Det ville være attraktivt, at læse om sådanne motiver i jobannoncerne til omsorgs- og sundhedsfagene.
