Professionel hjælp til at udvikle jeres parforhold
Gennem parterapi kan I få I hjælp til at udvikle eller afklare jeres parforhold. Der kan være mange årsager til at parforholdet bliver udsultet, her kommer tre almindelige grunde til at få brug for parterapi.
1. Mennesker udvikler sig helt naturligt i forskellige retninger
Typisk udvikler mennesker sig helt naturligt i forskellige retninger, som tiden går, hvilket kræver fortsat arbejde og opmærksomhed, for at kunne opretholde en god kontakt og bevare kærligheden til hinanden.
Udviklingen sker ofte ganske umærkeligt, så I nærmest ikke selv opdager forandringerne og at I er ved at fjerne jer fra hinanden.
Derfor er det vigtigt at I er gode til at kommunikere både regelmæssigt og dybt med hinanden, det er med til at sikre at I bevare kontakten og at I kan mødes på trods af forskelligheder.
2. Børn er en udfordring for parforholdet
Børn er en udfordring for intimitet og tid til hinanden I mange parforhold. Først er I to med al den tid til hinanden, som I ønsker, så får I et eller flere ønskebørn, som fylder jer med glæde og kærlighed.
Netop fordi børn bringer så meget glæde og oftest er ønskede, kan der nemt gå alt for lang tid, hvor det vitale mellem jer får lov at tørre ud.
Inden I opdager det, er I måske blevet til et par skaffedyr i form af praktiske grise, der ikke længere har intim kontakt og nærværende kommunikation med hinanden.
3. Forskellige måder at kommunikere i parforholdet
Forskellige måder at kommunikere på er ofte årsag til konflikter og misforståelse i parforholdet. Den slags forskelligheder glider i baggrunden mens I er forelskede, i den periode ser man bort fra meget.
Hvis I kommunikerer så forskelligt, at I har svært at opnå fælles forståelse og enighed om små og store emner, er det nærmest logisk at I skal have hjælp til at kunne ”oversætte” hinandens udtryk, følelser, ønsker og intentioner.
Parterapi i Aktionspotentiale
Når i deltager i parterapi i Aktionspotentiale, bliver I mødt ligeværdigt uanset, hvilke styrker og svagheder I har, og uanset hvem der har gjort hvad.
Det ligeværdige møde er en af forudsætningerne for, at hver af jer, kan føle jer trygge nok til at arbejde med og udvikle på jeres respektive sårbarheder og udviklingspunkter.
Parterapi er også en mulighed for at lade terapeuten betragte, opdage og undersøge, for derefter nænsomt at gøre jer opmærksomme på ressourcer, kommunikation, følelser, sårbarheder og automatiske reaktionsmønstre i jeres parforhold.
Hvis tilbagemeldingerne gives nænsomt og trygheden bevares, kan den bevidsthed i opnår være en motor for positiv udvikling.
Sårbarheder og udviklingsområder i parterapien
I parterapien finder vi i fællesskab ud af hvilke sårbarheder og udviklingspunkter I ønsker at arbejde med. Vi finder selvfølgelig også frem til jeres særlige styrker, som par samt jeres ønsker for jeres parforhold.
Sårbarhederne er vigtige, både de personlige sårbarheder I har som individer, og de sårbarheder I har opbygget i jeres fællesskab.
Vi har det med at skjule og undertrykke vores sårbarheder, når livet bare kører derudaf, og det er ofte i vores sårbarheder vi skal hente kimene til dynamisk udvikling i parterapi, såvel som i anden terapeutisk aktivitet.
Jeres fælles ønsker og jeres styrker, kan I arbejde med at bevidstgøre og booste, det er det fundament, som I kan bruge lige nu til at skabe glæde og fællesskab. Det fundament har I brug for at være bevidste om og dyrke, når I arbejde med udviklingen af det som er svært for jer.
Individuel terapi i forbindelse med parterapi
Parterapi indebærer af og til også at den ene eller begge parter får individuel terapi. Når det er tilfældet, byder jeg som parterapeut også ind på at tage jer i individuel terapi, hvis der kan laves en aftale omkring det, som er tryg og meningsfuld for begge parter.
Det sker at den der har behov for individuel terapi, ønsker at partneren er med som vidne til det terapeutiske arbejde.
Det kan være en god ide, fordi det vil være med til at øge nærhed, accept og forståelse i parforholdet. Ved behov henviser jeg også til kolleger, når der er brug for individuel terapi.
Meningen med individuel terapi i forbindelse med parterapi er naturligvis, at I som par og individer opnår, det som I ønsker med hinanden og for jeres parforhold.
Parforholdet i krisetilstand
Når en eller begge i et par, er i krise er det vigtigt med ekstra støtte, omsorg og tålmodighed fra terapeutens side såvel som fra parret mellem hinanden. Krisetilstand kræver, at der skal opbygges ressourcer og at den der i krise kan begynde at modtage hjælp til at få genopbygget ressourcer.
Det er ofte svært for os at acceptere at vi er svage og i krise, derfor er accept proces også oftest en del af at arbejde med mennesker i krise.
Det kan være svært at støtte den anden og være tålmodig, når parforholdet halter, hvilket er det der brug for, når et menneske oplever krise. Som terapeut har jeg mulighed for at levere ekstra støtte, omsorg og tålmodighed, når klienter er i krise.
Parterapi kan være en hjælp til at styre parforholdet igennem en krise. Krisetilstande har oftest to udgange, brud eller forsættelse. Især hvis I har børn kan det være vitalt med parterapi, for at sikre konstruktivt og modent samarbejde lige meget om jeres parforhold stopper eller det fortsætter med ny vitalitet, nye ønsker og nye måder at være sammen på.
Hvordan arbejder jeg som parterapeut?
Når I kommer til parterapi ved Aktionspotentiale tager jeg, som terapeut, ledelsen for relationen og samtalen. Dermed sørger jeg for at terapien holdes i en ligeværdig energi og jeg sikrer, at vi finder tilbage til oplevelsen af ligeværd, så ofte det er nødvendigt.
Jeg tilstræber at begge parter føler sig mødt samt behandlet trygt og ordentligt, for at der kan igangsættes sund og bæredygtig udvikling.
Hvordan forløber en parterapi session?
En parterapi session tager typisk 1,5 time. Efter en kort præsentation, fortæller først den ene så den anden sin version af problemet/ønsket med at komme i parterapi. Imens den ene fortæller, er den ikke fortællende part bare lyttende.
Når I begge har fortalt jeres version af problemet/ønsket, spørger jeg om I kan kende hinandens fortælling, og så udreder vi i fællesskab divergerende oplevelser, uenigheder, misforståelser og hukommelses forskelle.
Arbejdet med parforholdet i et udviklingsforløb
Hvis I ønsker at arbejde med at udvikle jeres parhold gennem et forløb, er det jeres ønsker, sårbarheder og behov der bestemmer retningen. I et udviklingsforløb kommer I typisk til at arbejde med jeres sårbarheder, jeres ”egen del”.
Med ”egen del” skal forstås, på hvilke måder er jeg med til at hæmme den gode udvikling af vores parforhold og de fælles ønsker vi har for fremtiden?
Det er ofte vores sårbarheder, der træder frem og gør relationerne til vores nærmeste besværlige og smertefulde. At arbejde med sine sårbarheder kræver en høj grad af tryghed og tillid, blandt andet også derfor er oplevelsen af ligeværd i parterapi vital.
Herfra kan I påbegynde målrettet udviklingen af jeres parforhold.
Mere info om parterapi
Du kan læse mere om parterapi og hvad jeg kan hjælpe med: