Psykoterapeut Jens Jakob Grundvad
Jeg har et princip om at alt kan siges tydeligt og med medfølelse, så budskabet giver kontakt til den anden. ”Det handler blot om mod og øvelse”.
Jeg er fascineret af de udviklingsmuligheder, som livet byder på. Både i forhold til min egen udvikling og i forhold til mit professionelle arbejde med andre mennesker.
Min motivation som psykoterapeut
Jeg er fascineret af de udviklingsmuligheder, som livet byder på. Både i forhold til min egen udvikling og i forhold til mit professionelle arbejde med andre mennesker.
Deri ligger mit naturlige drive, som hjælper mig med at blive bedre til at møde andre mennesker, der hvor de er.
Det gør også at jeg fortsat bliver bedre til forstå den kommunikation vi har med os selv og andre.
Meget personlig udvikling ligger gemt i relationen til og kommunikationen med os selv og andre. Ovenstående er en stor del af baggrunden for, at jeg har drevet selvstændig terapeutisk virksomhed siden 2008.
Jeg har et princip om at alt kan siges tydeligt og med medfølelse, så budskabet giver kontakt til den anden. ”Det handler blot om mod og øvelse”.
Jens Jakob Grundvad er lydhør, empatisk og klar til at variere form og indhold helt efter de behov, man har. Han er hurtig til at fange essensen af det, man siger og ruske lidt op i ”plejer” uden løftede pegefingre.
Supervision og erhvervs coaching
Jeg nyder arbejdet med supervision og erhvervs coaching, hvor jeg formidler færdigheder til andre så de belastes mindre af deres arbejde, skærper deres faglighed samt styrker evnen til at bevare egne ressourcer og egen velvære.
Supervision kan bevidstgøre og konvertere fastlåste og ubevidste ressourcer til ny og virksom handlekraft, Jens Jakob Grundvad
Min egen udvikling
Jeg kom i gang med min udvikling, efter min far døde, da jeg var midt i 20èrne Jeg startede kort efter på fysioterapeutskolen. Jeg erfarede tidligt, at udvikling både kan gøre ondt og heldigvis også ofte bringer noget attraktivt med sig. Jeg blev også far til to sønner mens jeg var i 20èrne.
For mig har børnene og faderskabet været en konstant kilde til udvikling. Jeg var umoden dengang, så jeg har måttet kigge dybt i mit indre, før der begyndte at komme noget ordentlig mand og far ud af mig.
Jeg har lært at klare egen stressfølsomhed for en del år siden. Jeg havde angst med mig ind i voksenlivet, og jeg har gennem årene lært at leve godt med det også.
I 2010 fik jeg konstateret diabetes 1, hvilket gjorde at jeg måtte smage min egen medicin i forhold til accept af en uønsket tilstand og tab af frihed.
Først når jeg opnår accept og begynder at arbejde med accept som en fortløbende proces, kan jeg at lære at leve ordentlig med min diabetes. Jeg kan konstatere at det er nemmere at sige til andre, end at gøre selv ?
Det er fortsat vigtigt for mig at søge hjælp til udvikling, når jeg har brug for det. Jeg bruger terapi og supervision til at holde mig skarp og til at sikre at livet og arbejdet forbliver båret af lethed og glæde.
Ideal: ”Jeg vil godt møde om morgenen måske halvtræt , og gå hjem fyldt med energi og livslyst efter dagens arbejde”.
Jeg har mødt mange, der praktiserer det modsatte både i forventning, tale og praksis.
Jens Jakob har gradvist og med respekt for mit tempo åbnet mine øjne op for sider af mig selv og livet, som jeg ikke anede eksisterede.
Mit liv nu
Jeg bor i Silkeborg sammen med min hustru og vores datter. Jeg er taknemmelig for at være far, ægtemand samt for mine venskaber. Jeg er vild med at lave mad og supplere den med lidt avl fra haven.
Jeg har løbet i snart 40 år næsten uden skader. Jeg spiller tennis, kort og Wordfeud. Jeg elsker at læse og lære. Jeg lever af en af mine hobbyer, jeg føler mig heldig.
Jens Jacob er altid i godt humør, velforberedt, positiv og respektfuld i sine udmeldinger, hvilket giver en god karma her i huset. Jens Jacob er ligefrem, ærlig og direkte hvilket har betydet, at vi her i huset har tillid til ham, i de problemstillinger der har, måtte løses her i huset.
Det tilbyder jeg
Gennem Aktionspotentiale tilbyder jeg en bred palette som du kan læse mere om andre steder på hjemmesiden:
- Parterapi Silkeborg
- Parterapi Herning
- Samtaleterapi
- Supervision
- Erhvervscoaching / Ledercoaching
- Online samtaleterapi
- Gratis foredrag
Man kan booke tid online og er der noget du er i tvivl om er du velkommen til at kontakte mig. Du finder alle informationer på kontaktsiden. Derudover blogger jeg om de ting inden for mit fag, der interesserer mig – læs mere på blog siden.
Uddannelser
- 1993: Fysioterapeut
hvorfra jeg har såvel et konkret fysisk som et kropsterapeutisk fagligt ståsted, hvor åndedræt, kropsholdning, muskelspænding og følelserne er vigtige pejlemærker. Litteratur forslag Lillemor Johnsons ”det frigørende åndedræt”. - 2002-04: Voksenunderviser Silkeborg seminarium
- 2010: NLP sundhedsterapeut
er en 4 års psykoterapeut uddannelse, hvori coaching, ernæring, og kropsterapi er integreret. NLP uddannelsen har fokus på sprog mønstre og de automatikker i nervesystemet, og frembyder effektive behandlinger. Læs mere på Sundhedsterapeut uddannelsen ved Anni Simonsen. - 2019: Supervisor uddannelse ved Yes2Life – Akademiet for psykoterapi og coaching
I alt 85 lektioner fordelt mellem teori og metode, selverfaring, supervision, færdighedstræning under supervision. Uddannelsen indeholder: Supervision èn til èn, supervision i grupper samt andre metoder anvendt i supervision. Yes2Life.
Terapeutisk træning
- 2001 – :Kognitiv terapi, supervision, undervisning og teori
Jeg har deltaget i kognitiv praksis til grupper og individ omkring angst, depression, stress, lavt selvværd, traumer, alkoholmisbrug samt til relationelle og kommunikative udfordringer.Jeg har fra 2011-16 deltaget i kognitiv supervision - 2011 – 2014: Gestalt terapeutisk træning
ved Todd Burley fra Gatla Californien 3 gange 35 timer fra 2011-14. Læs mere på www.gatla.org - 2010: Pesso terapi træning
30 timer i 2010, genoptaget dette i 2018 – med ca. 40 timers workshop, træning og uddannelse. - 2008 – 2018: Superviserende udviklingsgruppe
3 timer ca. 20 gange om året. - 2004 – : Filosofisk udviklingsgruppe
3 timer 5 gange om året, hvor vi blandt andet har fordybet os i filosofisk undren i praksis ved Finn Thorbjørn Hansen ”At stå i det åbne”, samt arbejdet med blandt andre Løgstrup og Kirkegaard.
Erhvervserfaring
- Fysioterapeut på Viborg sygehus 8 år som en slags grunduddannelse i hvordan sygehus og menneske mødes, samt en opdagelse af hvor meget mere, der ofte er på spil end den konkrete sygdom, når vi indlægges på et sygehus.Den psykomotoriske del af fysioterapien arbejdede jeg med både i teori og praksis under ansættelsen.
- 2002 – 2008: Fysioterapeut, underviser og coach, Trivsel Gruppen i Silkeborg
- 2011 – 2016: Psykoterapeut og misbrugsbehandler på Fængslet Kærshovedgård
- 2008 – : Aktionspotentiale
hvor jeg har arbejdet med coach- og mentorsamtaler, samtaleterapi, parterapi, supervision, undervisning, foredrag og erhvervscoaching. Fra 2019 har jeg holdt et foredrag om måneden i mine lokaler på Padborgvej.Foredragene handler om emner jeg finder interessante og vigtige, for at folkesundheden kan blive løftet i fremtiden. Jeg beskæftiger mig primært med den del af folkesundheden, som vi nødvendigvis hver især selv må tage os af. - 2017 – :Fysioterapeut og psykoterapeut i Syddjurs kommune
Jeg underviser i mental trivsel og angst på hold, samt fysisk træning på hold og har individuelle sundhedssamtaler. Målgruppen er sygemeldte borgere fra jobcentret.Fra august 2019 har jeg varetaget funktionen som intern supervisor for mine ergoterapeut og fysioterapeut kolleger. Der er mulighed for såvel individuel som gruppesupervision.
Dansk NLP Psykoterapeut Forening
Jeg er medlem af Dansk NLP Psykoterapeut Forening hvor jeg også sidder med i bestyrelsen. Dansk NLP Psykoterapeut Forening er en brancheforening der samler og registrere uddannede NLP Psykoterapeuter der opfylder foreningens uddannelseskrav.
Samtidig skal de leve op til Styrelsen for Patientsikkerhed, som er en institution under Sundheds- og Ældreministeriet. Læs mere om foreningen på hjemmesiden https://dnlppf.dk/.
GENEREL INFORMATION
ÅBNINGSTIDER
Aktionspotentiale har åbent efter aftale. Jeg svarer på telefonbesked, mail og kontakt via Kontaktsiden inden for et døgn.
TELEFONTIDER
Mandag – fredag | 7:00 – 18:00 |