Supervision i Silkeborg
Individuel og gruppe Supervision af Psykologer, Psykoterapeuter, Socialrådgivere samt Ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Supervision handler om at undgå sekundær traumatisering, skærpe fagligheden samt at sikre at livsenergien kommer med hjem fra jobbet.
Det sikres ved at få hjælp til at betragte ”blinde pletter” gennem supervision, for at blive bevidst og få mere handlekraft i både det faglige og det egenomsorgsfulde felt.
Min baggrund som supervisor
Jeg har løbende beskæftiget mig med supervision i mine ansættelser gennem de sidste 25 år. Jeg har ydet supervision i egen virksomhed individuelt og til grupper siden 2008. Jeg er uddannet supervisor i 2019 ved Yes2Life ved Inge Konge Ludvigsen.
Som supervisor bestræber jeg mig på at være struktureret, rolig og tydelig, sådan at den eller de der modtager supervision dels oplever sammenhæng og tryghed, dels får mulighed for at bearbejde, det som de ønsker at arbejde med i supervisionen.
Et af mine motiver for at arbejde som supervisor er at hjælpe med at bevare og opbygge ressourcer, faglige som personlige hos modtagerne. Det er nemt at blive ramt eller rystet i mødet med mennesker i krise, og der er mange grunde til at vi ikke får os taget af det, når man som professionel bliver ramt og rystet af mødet med mennesker der har det svært. Jeg synes supervision er et vigtigt og spændende stykke arbejde.
Jeg har kendt Jens Jacob Grundvad siden 2013, hvor han startede op som supervisor på Opholdsstedet Pondus. Opgaven er supervision til ledelse og medarbejder. Jens Jacob har arbejdet med:
- Kommunikation
- Konflikthåndtering
- Den svære samtale
- Forandringsprocesser
- og forskellige øvelser bl.a. selv refleksion og velvære.
Jens Jacob har gode evner til hurtigt, korrekt og med høj kvalitet at sætte fokus og pejle ind der hvor behovet er størst. Han er faglig dygtig og en kompetent supervisor.
Jens Jacob er altid i godt humør, velforberedt, positiv og respektfuld i sine udmeldinger, hvilket giver en god karma her i huset. Jens Jacob er ligefrem, ærlig og direkte hvilket har betydet, at vi her i huset har tillid til ham, i de problemstillinger der har, måtte løses her i huset.
Herfra kan vi trygt anbefale Jens Jacob Grundvad som supervisor inde for specialområdet, både i forhold til ledelsen, medarbejder, pædagogikken samt de anbragte børn og unge.
Supervisions målgrupper
Jeg har rettet min supervisions praksis mod følgende målgrupper:
- Supervision af Psykologer
- Supervision af Psykoterapeuter
- Supervision af Socialrådgivere
- Supervision af Ergoterapeuter og fysioterapeuter
Det er faggrupper som jeg har arbejdet sammen med gennem min karriere og faggrupper i hvis praksis jeg har indblik og erfaring. Siden sommeren 2019 har jeg haft ansvaret for intern supervision og faglig sparring på min arbejdsplads i Syddjurs kommune, hvor jeg arbejder på deltid.
Teoretiske baggrunde og praktiske refleksioner som supervisor
Mennesker der arbejder i relationelle højrisiko job, har brug for at være opmærksomme på egne reaktioner på de følelsesmæssige krav, som mødet med mennesker der har vanskeligheder og er i krise bevirker. Supervision er vigtig for at sikre kvalitet og udvikling i fagligheden, samt for at bevare sundhed og mentale ressourcer på langt sigt hos de professionelle.
Supervision handler om at undgå sekundær traumatisering, skærpe fagligheden samt at sikre at livsenergien kommer med hjem fra jobbet. Det sikres ved at få hjælp til at betragte ”blinde pletter” gennem supervision, for at blive bevidst og få mere handlekraft i både det faglige og det egenomsorgsfulde felt.
Albert Pessos 5 grundbehov
Den amerikanske psykoterapeut og Koreograf Albert Pesso arbejder med fem grundbehov:
De fem behov skal forstås i bred forstand. Behovene er udtænkt ud fra, hvad der var til rådighed, mens vi lå i livmoderen. Det er nærliggende at antage, at vi har brug for at få de samme behov tilgodeset, når vi ikke længere er i livmoderen.
Jeg synes de samme behov også er relevante på arbejdspladsen. Derfor kan en del af mit bidrag som supervisor omfatte undervisning i, hvordan de fem behov kan manifesteres i arbejdslivet og på arbejdspladsen.
Teoretisk har jeg studeret en bred vifte gennem mine år som behandler, psykoterapeut og menneske. Jeg har et eksistentielt humanistisk grundsyn. Jeg holder af fænomenologien og har meget erfaring med kognitiv terapi især ACT og CFT.
Sproglige mønstre og karakteristika har en stor plads i min faglighed og er initieret via NLP psykoterapien. Desuden har jeg kropsterapeutisk erfaring fra min uddannelse og praksis som fysioterapeut.
Struktur for supervisions kontrakt
- Mål for supervision
- Form og metode
- Gruppestørrelse og tidsperspektiv
- Tilvejebringelse af case materiale
- Indhold og etablering
- Evaluering
- Ansvarsområder og ansvarsafklaring
- Tavshedspligt
- Pris og planlægning
De enkelte punkter i kontrakten udarbejdes i samarbejde kunden, svarende til dennes ønsker og behov. Ring eller mail for at høre nærmere. Jeg stiller gerne op til et uforpligtende møde.
Feedback fra supervisor uddannelsen
Feedback fra medstuderende ved den afsluttende fremlæggelse på supervisor uddannelsen.
”Så skarp, høj faglighed og professionel i at være tydelig på kontrakten. Du skaber trygge rammer med din ro, dit nærvær og din omhyggelighed. Du ser energierne på flere niveauer.” Hilsen L.
”Stor respekt for din behagelige, professionelle og grundige tilgang til at etik og rammer er på plads. Så fin selvindsigt og metaperspektiv på dig selv og processen, inspirerende! Du besidder ro og ordentlighed samt skaber et behageligt og tillidsfuldt rum.” Hilsen D.
”Tak for din dejlige konkrete, skarpe og tydelige måde at vise vejen til en fantastisk supervision” Hilsen S.
PRISER SUPERVISION
Individuel Supervision
1.100 kr. pr. time
Supervision 2-4 personer
Efter aftale
Supervision 5-8 personer
Efter aftale
GENEREL INFORMATION
ÅBNINGSTIDER
Aktionspotentiale har åbent efter aftale. Jeg svarer på telefonbesked, mail og kontakt via Kontaktsiden inden for et døgn.
TELEFONTIDER
Mandag – fredag | 7:00 – 18:00 |