Indlæser Begivenheder

Foredrag om stress og om hvordan du selv udvikler modgift til stress i dit liv

Byt stress og mistrivsel ud med ro, tilfredshed og velvære. Tag første skridt i den proces allerede til selve foredraget. Kom og vær med til at udvikle trivsel og personlig robusthed.

Aftenen handler om det vi selv kan gøre og er nødt til at lære at gøre for at forblive sunde, tilfredse og rolige i vores liv. Jeg bruger erfaringer fra mit eget liv, for at vise hvordan jeg har lært at blive sundere, mere tilfreds og bevare min energi.

Jeg holder gratis foredrag for at være med til at stoppe den eksplosive vækst i sygemeldinger på grund af stress, angst og depression. Hvis det skal lykkes, er der opgaver til både samfund, virksomheder og sundhedsvæsen, men der er også en nødvendig personlig opgave, og det er den del foredraget handler om.

Indhold

  • VIDEN: Det som er vigtigt at vide, omkring vores stress fysiologi, for at have mulighed for at bevare opbygge sundhed og energi.
  • SKYLD OG SKAM: Mange føler skyld og skammer sig over at være blevet syge og afmægtige af stress. Den skyld og skam giver ingen mening og gør kun ekstra skade. Skyld og skam kan slippes og afvikles.
  • BEVIDSTHED OG HANDLING: Om hvilke tanker og handlinger der kan hjælpe dig, hvis du virkelig ønsker bedre trivsel, tilfredshed og mere energi i dit liv.
  • FREMTIDSSIKRING: Om hvordan du kan forebygge stress og hvad der skal til for at du kan opbygge og bevare dine ressourcer i det lange løb. Altså hvordan skaber du disciplin og hvordan genstarter du, når din disciplin bliver brudt, hvilket disciplin altid bliver.
  • DIALOG: Spørgsmål samt dialog om, hvordan du kan komme i gang med at blive mere sund, tilfreds, rolig og få mere energi, samt en konkret øvelse som virker.

Tak for en berigende aften med et desværre stigende aktuelt problem. Jens Jakob formår at få formidlet, hvordan vi selv kan tage ansvar for ikke at havne i en stressspiral. Teori koblet med hans egne personlige erfaringer virker ?

Dejligt der var plads til spørgsmål og uddybende snakke. Vi tog hjem med et på alle måder opfyldt sind.

Knud og Bente

Praktiske oplysninger

Foredraget foregår på Padborgvej 354A i Silkeborg torsdag den 29. oktober 2020 fra kl. 19-21. Det er gratis at deltage. Der vil også være lidt forplejning ?

Tilmelding

Foredraget er aflyst pga. Covid-19 situationen.

Max antal pladser

OBS! Der er plads til max. 8 personer så der er god plads, og det er først til mølle! Er du forhindret så giv venligst besked så hurtigt som muligt så der er plads til folk på ventelisten.

Bestilling af foredrag

Har du lyst til at høre nærmere og måske bestille et foredrag, er du velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon. Det er også muligt for firmaer og grupper at reservere alle 12 pladser som der er til et foredrag. Man skal bare være ud i god tid!

Del indholdet! Synes du, at indholdet er relevant for andre er du velkommen til at dele indholdet på sociale medier ved at bruge de superlette deleknapper!